Kursus i mindfulness, kunst og yoga.

7 fredage fra kl. 10.00 – 13.30 v. undervisere: Rikke Jehs Løh og Christina Kjelsmark

Mærk hvordan skuldrene falder ned og sanserne skærpes, når du møder ind på vores smukke kunstskole mellem Holstebro og Vinderup. Her er malerier på væggene, en vidunderlig atmosfære af ro, skønhed og hygge, i de smukke lokaler.

Det er let at være mindful i stilheden på landet. Du træner yoga, meditation og mindfulness i et smukt lyst lokale, hvor du gennem kæmpemæssige vinduer har udsigt til den store have foran dig, til engen med græssende heste i horisonten og over dig til åben himmel.

Vi vil nyde naturen, lade os inspirere, observere og sanse årstider og stemninger.  Derudover vil der være god tid til indre fordybelse, samvær og til hygge.

I det kreative atelier får du mulighed for at afprøve og sanse materiale, prøve at tegne, male og modellere. Vi spiser og drikker kaffe i den store hyggelige spisestue, eller under bøgetræet, og du kan slappe af i pejsestuen før og efter kurset. Medbring gerne støvler og jakke hver gang, da en del af undervisningen kan foregå via vandringer og yogaøvelser i haven, i skoven bag gården eller ved søen for enden af haven.

 

Program for dagene:

Hver fredag morgen ankommer du til gården i god tid og mødes i det smukke lokale til en rolig opstart. Underviserne præsenterer dagens tema, som følges op af meditation og blid yoga. Efter en velfortjent kaffepause forsætter vi med at berøre dagens tema i det kreative univers, i naturen eller måske i køkkenet. Stille og roligt guides du gennem hele dagen på en mindful og positiv måde.

Som kursist har du mulighed for at slappe af, nyde at være sammen med dig selv og andre kursister i smukke omgivelser. Du får mulighed for at opleve små udfordringer, som måske flytter dine fysiske, kreative og mentale færdigheder. Du vil få mulighed for at opleve stemninger som glæde, frihed, tid til indre fordybelse og nyde blot at være til stede i nuet og tage mindful vare på dig selv.

Kurset kræves absolut ingen forudsætninger hverken kreativt eller fysisk. Vi møder dig, lige der, hvor du er.

Kurset afholdes over 7 fredage fra kl. 10.00-13.30. Vi holder en frokostpause midt på dagen. Endvidere har du mulighed for at blive og arbejde eller slappe af i lokalerne efter undervisningen.

 Inkluderet i undervisningen er:

  • Undervisning ved to undervisere på små hold.
  • Kaffe og te, samt frokost første og sidste undervisningsgang.
  • Alle materialer brugt i undervisningen.
  • Mulighed for at ankomme tidligt og samtale/hygge/arbejde videre efter undervisningen.
  • Boller eller kage går på omgang.

 

Kort om underviserne:

Rikke Jehs Løh

Rikke er uddannet lifecoach, yoga- og meditationsunderviser samt ergoterapeut. Rikke guider gennem yoga og meditation blidt til øget kropsbevidsthed og venlighed til krop, sind og sjæl.

Rikke_jehs@hotmail.com

www.rikkeloeh.com

Tlf. 41 41 72 87

 

Christina Kjelsmark

Christina er kunstner, sociolog og underviser i mindfulness. Christina guider jer gennem enkle kreative øvelser som skærper sindet og giver mulighed for at afprøve kunstneriske udtryksformer. Hun kender naturen omkring gården helt ned i detaljen og gennem kurset anvendes naturen som oplevelses- og fordybelses rum. At samtale og dele oplevelser, stemninger og udtryk indgår også som en mulighed på kurset.

www.ArtAcademy.dk

www.Kunstognatur.dk

Tlf. 51 21 32 15

 

Datoer og efterårets temaer.

 

14/9.  Hvad er mindfulness?

Fokus lægges på at forklare og forstå begrebet mindfulness. Der arbejdes med åndedræt, gruppens samhørighed og den enkelte kursist. Hvad sker der når man møder sig selv? Mindfulness, meditation og yoga følges op af et tema i det kreative værksted.

 

21/9. Flow og farver.

Dit forhold til krop og sind.

Hvad vil det sige at være i flow?

I det kreative værksted anvendes farver og symboler som udtryksform.

 

28/9. Sensitivitet

Indtryk og udtryk. Vi arbejder med begreber som introvert, ekstrovert og særlig sensitiv. Dagen handler om kommunikation, at kommunikere via kroppen og sanseligheden.

 

5/10. Kreativitet

Denne dag bliver der fokus på det kreative udtryk. Dertil vil vi starte med en kort meditation, arbejde med et konkret produkt i værkstedet og slutte med en lille fernisering.

 

12/10. ”Flinkeskolen”

At være flink ved sin krop, og gennem kommunikation. Måske for flink. – Glemte du at sige nej? Lær at lytte til dig selv og give udtryk 

Hvis vejret er godt vil vi vandre, måske en oplevelses tur i efterårs skoven.

 

26/10. Oasen – om at komme hjem

Fred og frihed, selvkærlighed og tryghed er temaet for dagen.

En del af dagens session vil foregå i stilhed.

 

2/11. Langsomhed og fordybelse

Undervisning fra 10-15 i dag!

At singletaske – er modsætningen til at multitaske.

I dag skal vi træne langsomhed, stilhed, fordybelse både i gennem meditation, yoga og det kreative indslag, som foregår i køkkenet.

Dagen er længere end normalt, for det er også en afslutning.

I dag laver vi mad, spiser mindful og nyder en dejlig dag sammen.

Dagen slutter med et fælles skulderklap og udlevering af deltagerbevis.

 

Kunstskolen Sønderbygaard - Østergårdvej 7, 7830 Vinderup.

mindfulness1.jpg
Priser