Mindfulness & Horsemanship

Søndag d. 16. september kl. 10-13 v. underviser Christina Kjelsmark

Ved at kombinere mindfulness med horsemanship guides du gennem mindfulness øvelser til øget bevidsthed, kommunikation og kropskontakt sammen med de store dyr.

En hest responderer hurtigt og umiddelbart på dit nærvær, og den vil derfor være din bedste lærermester. At håndtere et stort dyr som heste fordrer, at man er fokuseret og bevidst om alle sine handlinger og bevægelser. Du kan ikke fjerne fokus og gå med løbske tanker, men må være bevidst, tydeligt i dit kropssprog og kunne mærke efter, hvad der sker i din krop her og nu.

Mindfulness og horsemanship er træning af nærvær og sanser, af glæde ved at være i ”nuet” at være til stede, lige her og nu.

På dette kursus træner vi mindfulness både som menneske og ved at anvende hestene i træningen. Du behøver ikke at kunne ride, da al træning foregår fra jorden. Du behøver heller ikke at have hestekendskab på forhånd, blot du ikke er panisk bange for at være tæt på de store dyr. Kurset er velegnet både for dig, som måske har været hestepige et helt liv, for dig som har brug for ro og enkelthed i hverdagen måske som led i en stressbehandling eller depression og for dig, som vil udvikle dig selv i samklang med de store dyr.

Program for dagene

Kurset er en oplevelse i nærvær. Vi starter om morgenen med en kort meditation og mindfulness øvelser indenfor i kursuscentret. Dernæst introduceres øvelser omkring kommunikation og kropssprog. Bl.a. sætter vi fokus på hvordan man via sit kropssprog kan sætte sig i respekt, være imødekommende eller afvisende. Vi arbejder med lyde, kropssprog og bevægelser. Kommunikationsteori er anvendelig både som selvudvikling og udvikling af adfærd over for dyr.

Efter en pause trækker vi i staldtøjet og går i ridehallen. Her møder vi vores horsemanship trænede heste, Spirit, Spot og Golden, som skal teste vores evner i nærvær. Gennem forskellige øvelser, lærer du at mestre horsemanship teknikkerne og bliver med tiden i stand til at dirigere en hest udelukkende ved hjælp af dit blik, din stemme og dit kropssprog.

Undervejs i løbet af dagen spiser vi en lækker frokost og får også tid til at dele oplevelser og mærke de følelser som samarbejdet mellem hest og rytter fremkalder.

Dagen afsluttes i kursuscentret med en kort meditation og deling af dagens begivenheder.

Forbered dig på en eller flere fantastisk dage i samklang mellem mennesker og dyr. Oplev hvordan du kan kommunikere med dyr på en helt anden måde end du måske nogen sinde har prøvet tidligere, samtidig med at du på en stille måde får mulighed for at forstå mere om hvor vigtigt dit kropssprog, dit åndedræt og dit udtryk er for din måde at kommunikere på.

Følger du alle tre kursus dage vil vi hæve niveauet og udfordringerne undervejs, for de som har lyst og måske kan du til slut ride din hest langsomt rundt i hallen næsten uden udstyr, og få den til at reagere på dine hjælpere udelukkende via dine tanker og bitte små bevægelser.

I ridehallen arbejder vi højest to af gangen, mens de andre kursister observerer og oplever hvordan horsemanship og mindfulness kan samarbejde.

Medbring:

  • Varmt tøj til flere timer i en kold ridehal
  • Ridehjelm hvis du har din egen, ellers kan du låne.
  • Solide støvler
  • Måske en blok til notater

Kurset er inkl:

  • Undervisning med Christina Kjelsmark og de tre horsemanship trænede heste
  • Små hold med god tid til hver kursist.
  • Fantastiske faciliteter, ridehus opvarmet rytterstue og mindfulness/yoga lokale.
  • Frokost, kaffe og te (er du vegetar, så giv gerne besked til os i god tid)
  • Lån af hest, ridehjelm og udstyr.
  • Lån af yogamåtte og tæpper
  • Skriftligt materiale til kurset.
  • Ønskes overnatning i forbindelse med kurset, kontakt os for info.

Kurset her er udbudt til efteråret. Får du brug for individuel træning eller træning med din egen hest som mentor er du altid velkommen til at designe dit eget kursus.

Kunstskolen Sønderbygaard - Østergårdvej 7, 7830 Vinderup

Farve.jpg
Priser