Ansigter i maleri

Maleworkshop. Lørdag d. 9. marts kl. 10-15.

Det er en fascinerende udfordring, at udtrykke et ansigt på lærred, at møde det blik, som stirrer tilbage på dig og lære den person at kende, som pludselig dukker frem af det blå, skabt af dine egne hænder.

Har du aldrig malet ansigter før, så lover Bente, at du ved meget mere om ansigternes karakteristika, når du går hjem fra en herlig dag med fuld koncentration og fordybelse – og et er sikkert, du vil aldrig se på et ansigt mere, på samme måde som du gjorde før kurset.

Har du erfaring med at male ansigter eller har du deltaget på et af de tidligere portrætkurser, så vil Bente undervise dig individuelt og gå i dybden med farvetoner, lys og skyggevirkninger.

Inkluderet i kursusprisen er:

  • Undervisning af Bente Stæhr.
  • Alle materialer benyttet i undervisningen (undtagen lærred, de kan medbringes i ca. 50x50 cm eller købes på stedet)
  • Kaffe, te og en lækker frokost fremstillet af produkter fra haven og de lokale råvarer. (husk at skrive til os, hvis du er vegetar, eller har allergier.)
  • Mulighed for at udvide kurset med en dag for dig selv i atelieret, hvor du får lov at male videre dagen efter undervisningen til en meget reduceret pris. Kontakt os for info.
  • Mulighed for at overnatte i campingvogn på gården eller på B&B hos naboen irmajacobsen.dk. Kontakt os for info.

Kunstskolen Sønderbygaard, Østergårdvej 7, 7830 Vinderup

Ansigt.jpg