Tirsdag aften på Kunstskolen Sønderbygaard

Malekursus. 10 gange v. kunstner Christina Kjelsmark

Kursus i akryl og blandformer. Efterårets tema bliver ”Sea and Sky. ” Vi skal med andre ord arbejde med vand og himmel i maleri. Vand som det spejl der gengiver stemning, lys og farver, himlen som udtrykker vores tanker og sind.

Inspirationen hentes bl.a. fra impressionisterne, Claude Monet og Turner. Et kunsthistorisk overblik frem til moderne kunst vil lægge til grund for de øvelser som vi skal udfordres med i undervisningen.

I starten af sæsonen vil vi male og tegne udendørs. Bl.a. skal vi besøge Limfjorden og vi skal stikke hovedet helt ned i en lille stillestående sø og følge en kilde.

Senere på efteråret arbejdes med abstraktioner og ekspressive malerier med himmel og hav som tema. Bl.a. ud fra motiver fotograferet af vores drone. Vi flyver på den måde selv helt op i himlen og kigger ud over landskabet.

Der er kun enkelte pladser på dette hold, da holdet har en del gengangere – (næsten) alle på holdet er dog rigtig søde og glæder sig til at se nye malekolleger, så hold dig ikke tilbage med at tilmelde dig det forrygende fællesskab på Kunstskolen Sønderbygaard .

Start: 3. september kl. 18-21

Kurset er inkl:

  • Undervisning og sparring med Christina Kjelsmark
  • Alle materialer undtagen lærred
  • Kaffe og te – kagen går på omgang.
  • Mulighed for at forlænge maledagen, da atelieret er åbent for kursister hele eftermiddagen før undervisningsstart.
Tirsdag_aften.jpg