Lad det blomstre

Lørdag d.30. maj - søndag d.31. maj 2020

I denne smukke weekend skal vi male blomster! Alle stauder er på vej, buske, træer og grøftekanter er sprunget ud, så vi kan bare vælge…

Med udgangspunkt i min bog ”Lad det blomstre… Blomstermaleri fra drøm til virkelighed” vil vi fordybe os i nogle af de teknikker, som gennemgås i bogen.

Kurset er for alle som elsker blomster, og har lyst at male dem helt tæt på. Du guides igennem en række øvelser. Lærer at tegne skitser af forskellige blomstersorter og lærer at blande de farver, som skal bruges i maleriet.

Jeg arbejder altid ekspressivt og vældig intuitivt med mine blomstermalerier. Lærrederne bearbejdes med rigeligt vand og kraftige farver. Blomsterhovederne udtrykkes levende og tilfældigt.

Jeg glæder mig til at lære dig teknikken. Vi ses til maj.

Det er muligt at male i atelieret hele lørdagen efter undervisningen - så brug gerne hele dagen - og natten med!           

 

Med i kurset får du:

- 2 dages undervisning med kunstner Christina Kjelsmark.

Vi starter lørdag kl 9 og der er undervisning frem til kl. 15.30

Søndag undervises fra kl 9 - 15.00

- Indimellem undervisningener du naturligvis velkommen til selv at male videre i atelieret til langt ud på natten. 

- Alle materialer – undtagen lærred, dem kan du købe i vores materiale butik. Vi forhandler håndlavede lærreder i god kvalitet.

- En lækker frokost begge dage.

- Kaffe og te hele dagen.

 

Overnatning

Vi har desværre kun få værelser på kunstskolen,Spørg endelig, men ellers henviser vi til B&B www.irmajacobsen.dk, som ligger 2 km fra os. Desuden findes sevelcamping.dk og borbjergmill.dk i nærheden.

 

Kunstskolen Sønderbygaard, Østergårdvej 7, 7830 Vinderup        

DSCF1726_copy.jpg