Poetiske portrætter

Søndag d 23. feb. 2020

Se mere om kurset her:

https://youtu.be/v3e5aJ1Jc3A 

 

På Dette lille kursus er målet at give dig en bunke nye ideer og inspiration til dit arbejde med portræt og ansigtsmaleri. 

Det handler om at turde. At turde kaste sig ud i nye farver, ny stilart og nye materialer. 

Underviseren på dette kursus er portrætmaler Bente Stæhr. Hun har mange års erfaring i både at male og at undervise i portræt og maleri med kvinder og ansigter. 

Ofte ses hun arbejde ekspressivt og vellignende, men på dette kursus er målet at skabe malerier som er mere indadvendte, nedtonede i farveskalaen og skabt med fine linjer, flader og former. 

Om formiddagen vil Bente guide alle kursister gennem en række små opgaver med tørpastel, akvarel og akryl. Efter frokosten slippes holdet løs på større lærreder. 

Bente guider dig lige der hvor du er, uanset om du har malet i mange år, eller om dette er en start på en lang karriere. Der er ingen krav om portrætlighed eller om at blive danmarks bedste portrætmaler, men målet er at du får indblik i hvordan man teknisk arbejder med portrætmaleriet. 

Glæd dig til en spændende dag. Der er erfaring for,  at man går fra kurset godt mættet af nye ideer, anderledes farveblandinger og helt nye måder at anskue portrætmaleriet på. 

Med i denne dag er følgende:

- Fantastisk inspirerende undervisning med Bente Stæhr

- lækker frokost, kaffe, te og kage.

- alle materialer undtagen lærred. (det kan du købe på stedet).

Du skal altså intet medbringe hjemmefra og kan blot fordybe dig i at være tilstede og nyde dagen. 

 

Får du brug for overnatning kan du evt. kontakte os. Vi har to værelser på gården. En anden mulighed er vores nabo. B&B hos www.irmajacobsen.dk,

Er du medlem af onlineskolen ArtAcademy er det muligt at forsætte dagen i forvejen med dit maleri, for her holder vi medlemstræf kun for medlemmer. På den måde kan du nyde to hele dage i det vestjyske med inspiration og læring kun for dig.

Er du ikke medlem endnu - ja, så se at blive det. Baggrunden for hele dette kursus ligger nemlig også tilgængelig på nettet. 

Vi ses til februar. 

 

2.jpg